EKSEMPEL

Eksemplet er for en virksomheden i år 1 et resultat før finansielle omkostninger på kr. 5.000 og en overskudsgrad på 25,0 %. I år to er resultatet før finansielle omkostninger steget til kr. 5.900, men overskudsgraden er faldet til 22,7 %.

Faldet i overskudsgraden skyldes, at omkostningerne er steget mere end omsætningen. Omsætningen er steget med 30 % fra år 1 til år 2, mens omkostningerne i samme periode er steget med 34 %. Virksomhedens indtjeningsevne er blevet forringet fra år 1 til år 2, men der har været så meget vækst i omsætningen, at resultatet før finansielle omkostninger alligevel er steget.

I eksempel 2 er virksomhedens resultat før finansielle omkostninger faldet fra kr. 6.000 i år 1 til kr. 5.500 i år 2. Overskudsgraden er i samme periode steget fra 20,0 % til 22,0 %.

Stigningen i overskudsgraden skyldes, at omkostningerne er faldet mere end omsætningen. Omsætningen er faldet med 17 % fra år 1 til år 2, mens omkostningerne i samme periode er faldet med 19 %. Virksomhedens indtjeningsevne er altså blevet forbedret i perioden, men på grund af et forholdsvis stort fald i omsætningen er resultatet før finansielle omkostninger alligevel faldet.

Der er en stigning i overskudsgraden det skyldes, at en mindre del af omsætningen bruges på omkostninger. I BASIL A/S er overskudsgraden steget fra 3,5 % i år 15 til 5,5 % i år 17. Det skyldes, at omsætningen i perioden er steget forholdsvis mere end de samlede omkostninger.

I eksemplet vises at omsætningen er gået fra indeks 100 i år 15 til indeks 135 i år 17, hvilket er en stigning på 35 %. Virksomhedens samlede omkostninger er gået fra indeks 100 i år 15 til indeks 132 i år 17, hvilket er en stigning på 32 %.

Det fremgår, at udviklingen i produktionsomkostningerne har påvirket overskudsgraden negativt, idet disse er steget med 37 %, mens omsætningen kun er steget med 35 %.

Overskudsgraden er steget på grund af at distributionsomkostningerne og administrationsomkostningerne er steget mindre end omsætningen. Disse omkostninger er kun steget med henholdsvis 17 % og 33 %. Begge disse omkostningsgrupper er altså steget mindre end omsætningen, hvilket har påvirket overskudsgraden positivt.

Ved beregning af overskudsgraden anvendes resultat før finansielle omkostninger. Udviklingen i de finansielle indtægter påvirker også overskudsgraden. Da posten er uden væsentlig betydning for overskudsgraden, er der ikke beregnet indekstal for denne.